Nu er oliearbejderne ved at være trætte af nedskæringer.

 Oliearbejderne er meget utilfredse med den ny cateringkontrakt, der er indgået mellem Mærsk Olie og Johnson Controls / Aramark på DUC,s produktionsplatforme i Nordsøen. (Mærsk har en ejerandel på 39 pct. mens Shell sidder på 46 pct., og Chevron har de sidste 15 pct.)

De sidste 25 år er der systematisk skåret ned på kvaliteten og udvalget af fødevarerne, til noget der nærmer sig det uanstændige i de cateringkontrakter, der er forhandlet på DUC’s platforme i Nordsøen hvor Mærsk Olie er operatør.

Oliearbejderne føler sig taget som gidsler mellem Mærsk Olie og cateringfirmaet Johnson Controls / Aramark. De er så utilfredse, at de nu selv er gået i gang med at supplere kosten i messen/kantinen, offshorearbejderne kan ikke bare gå ned om hjørnet til købmanden og slagteren for at få noget bedre, de er nødsaget til at medbringe evt. supplement til kosten hjemmefra.     

Det er i forlængelse heraf vigtigt ikke at undervurdere effekten af kostens kvalitet, for i 14. dage har du til samtlige måltider intet alternativ, til det der bliver serveret – INTET!

Du lider afsavn fra dine kære, du deler kammer med en der snorker og efter en lang dag på arbejde bliver du så yderlig ”præmieret” med fødevare af væsentlig ringere kvalitet – det er ganske enkelt UACCAPELT!

Mange oliearbejdere har ligeledes oplevet, at deres løn er blevet beskåret selvom, den årlige vurdering af deres arbejdsindsats er i orden.

Mærsk Olie bryder aftalen i overenskomst med Dansk Metal og El-forbundet ”Kost og logi ydes under tjeneste på produktionsplatform” Når det er aftalt i overenskomsten skal der være en medarbejderrepræsentant med ved forhandlingerne.

Oliearbejderne har aldrig været inviteret med til forhandling om cateringkontrakten, samtidig bliver de beskattet af den – men det vil de nu.

Oliearbejderne føler sig som ofre for de besparelser, Smedegaard har pålagt alle områder i Mærsk. De er uforstående over for sådanne tiltag, da Mærsk Olie som operatør, er kunde hos DUC. mon også kontrakten med DUC er blevet ændret så der kan spares her også.

Det ser ud til at Shell og Chevron har bidraget til det overskud som Mærsk lige har fremlagt.

 Metals Offshoreklub.